
Vores konsulentydelser
Afsættet for ethvert stykke konsulentarbejde, vi udfører, er undersøgelsen af organisationens, gruppens eller den enkeltes styrker, udfordringer og mål. I forhold til disse, afklarer vi, hvor og hvordan, der skal sættes ind for at opnå størst effekt. Det er opgaven, der er i forgrunden, og som styrer vores valg af tilgang og metoder.
På udvalgte områder samarbejder vi med andre danske og internationale konsulenter og konsulenthuse. Samlet sikrer vores ydelser og netværk, at vi har en unik kapacitet til at levere sammenhængende udvikling og værdi i de organisationer, vi løser opgaver for.
Vores konsulentydelser falder indenfor områderne:
- Strategiprocesser: Design og facilitering af strategiprocesser.
- Organisationsudvikling: Bistand til udvikling og implementering af nye opgaver, organisationsformer, roller og (sam)arbejdsformer.
- Udvikling af ledelsesteams: Forløb, som integrerer udvikling af temaets samarbejde og medlemmer med udvikling af organisationen og forretningen.
- Lederudvikling: Udviklingsforløb tilpasset organisationens strategiske målsætninger.
- Coaching og sparring: Professionelle samtaler for ledere og specialister.
- Proceskonsultation: Design og facilitering af udviklingsprocesser i grupper og hele organisationer.
- Konsulentudvikling: Virksomhedsinterne programmer og Udviklingskonsulenternes åbne konsulentprogram ”Organisationskonsulenten”.
I praksis består vores leverancer ofte af blandingsformer mellem ydelserne: Udviklingsforløbet for ledelsesteamet integreres i strategiprocessen; I lederudviklingsforløbet arbejdes action learning med implementering af en ny organisering; Ledelsesudvikling gøres til et bærende element i gennemførelse af en større organisatorisk forandringsproces.

