Fusioner og sammenlægninger
Der er stor risiko for at drukne sig selv og sine medarbejdere i overskruede forventninger til fusionsprocesser.
Det er på tiden at se nærmere på
5 seriøse benspænd for meningsfuld organisationsudvikling
"Den Store Kommunalreform" med alle dens fusioner og sammenlægninger har nu raset gennem det kommunale landskab i to-tre år. De kommunale sammenlægninger var efterfølgeren til den private sektors fusionsbølge i 90'erne.
Udviklingskonsulenterne A/S har været direkte involveret i mange af disse og har set, hvad der er sket - og navnlig hvad der ikke burde være sket
Hvad har virket, hvad har ikke - og hvordan kan man komme videre?
De seriøse benspænd har været holdninger og misforståelser som:
- At det handler om at samarbejde sig til en ny kultur
- At det sker pø om pø - og det giver mere mening for hvert skridt
- At dem, der ikke er med, er imod
- At man kan overtale mennesker - eller motivere dem til forandring
- At man kan starte på udviklingsprocessen før lederen er på plads
Mange tror det handler om at skabe en fælles kultur. Det gør det ikke. Vil man være sikker på ufred og slagsmål, skal man blot slå kulturtemaet i gang. Kultur er det der bliver skabt, NÅR vi skaber fremtiden - det er ikke noget der skaber fremtiden i sig selv!
Andre tror, at sammenlægninger er billige i den lange ende, og at man blot skal tage et skridt ad gangen. Det passer ikke. Hvad der er meningsfuldt i dag, er det ikke i morgen. For slet ikke at tale om det politiske: at dem, der leder i dag, gør det ikke om 1½ år. Hvor er troværdigheden så henne?
Dem, der er imod, er det vigtigste samarbejdspartnere - ganske enkelt er det dem, der har forstand på problemerne ved sammenlægningen. Så hovedpersonerne i dem, der skal bære udviklingen skal selvfølgelig have en udstrakt hånd og tilbud om udstrakt samarbejde. De skal på banen og fortælle, hvad der er problemerne - så vi kan få dem løst
Og nu må det være slut med at betale sig fra fusioner. Lønstigning gavner én - to måneder. Bedre kontor ligeså. Nej - der skal meningsfulde boller på suppen for, at en fusion skal kunne lykkes
Og endelig, at man da lige så godt kan tyvstarte lidt på processen ved at sætte en arbejdsgruppe i gang med planlægningen af processen før den fremtidige ledelse er på plads. Der er nemlig store chancer for, at den endelige ledelse selv vil bestemme farten og faserne i udviklingsprocessen, når det kommer til stykket.
Det er nogle af de markante overvejelser, vi gerne vil præsentere og uddybe. Vi har slidt os til dem, så erfaringerne er værdifulde. Nogle gange lært af hårde realiteter, nogle gange, fordi vi var lidt smartere i situationen - godt hjulpet af kunderne.


