Kenneth Albæk
Adm. direktør, Partner
Kenneth har mange års erfaring som organisationskonsulent og har gennem hele karrieren arbejdet med mange facetter indenfor organisationsudvikling - fra supervision og coaching af medarbejdere, ledere og direktører til store udviklingsprojekter i store private og offentlige organisationer. Kenneth arbejder i dag primært med udvikling af chef og direktør grupper. Kompleksiteten og de mange muligheder topledergrupper har for at spille sammen og skabe high performance teams facinerer Kenneth som konsulent.
Kenneth er optaget af at arbejde med i organisationer i et postmoderne og matrix orienteret perspektiv, hvor tillid mellem ledere og ledergrupper erstatter den mere traditionelle organisationspraksis med stive hierarkiske beslutningsgange. Det er derfor vigtigt for Kenneth, når han arbejder med ledergrupper og organisationer i det hele taget, at der arbejdes med minimum 2 ledelseslag for at sikre en så bred involvering af organisationen som muligt.
Kenneth er lige nu optaget af hvordan udvikling af den enkelte leders evne til at tage lederskab kan udvides til også få fokus på fællesskabets evne til at sætte ledelseskræfter fri, hvor fokus bliver på at skabe fælles retning, samstemthed og ejerskab. Dette fokus er ikke mindst vigtigt nu hvor organisationerne er under pres for at levere ekstraordinært. Særligt har Kenneth de sidste år interesseret sig for etik og værdier i organisationen både gennem studier og i det praktiske konsulentarbejde.
Som administrerende direktør for Udviklingskonsulenterne har Kenneth en masse personlige erfaringer med at arbejde med ledelses af højtuddannede vidensmedarbejdere, en viden og kompetence som Kenneth bruger i sit arbejde med andre ledere og ledergrupper. Konkret er noget af det der optager Kenneth allermest som leder, udfordringen med hele tiden at få forskellige fagrupper til at spille sammen både som konsulenter og som kollegaer.
Privat holder Kenneth meget af en god bog skøn-/krimi og fag. Når han er i naturen i sit sommerhus ved Svinkløv er han svampejæger og cykler rund på de små stier. Skal kroppen bruges mere er det på racercykel eller i adstadigt løb. Ikke mindst har Kenneth den blandede fornøjelse at have fulgt AGFs op og nedture gennem mange år - så er det godt at Arsenal også eksisterer.


