Michael Bo Nielsen

Chefkonsulent

Michael har 14 års ledererfaring i både privat og offentlig regi og bruger den erfaring, når han arbejder med organisationer og ledergrupper. 

Ledelsesudvikling og gerne udvikling af funktionelle ledergrupper står centralt i Michaels arbejde. Det er særligt balancen mellem de ledelsesmæssige værktøjer og lederens relationelle og personlige kompetencer, som har Michaels fokus. Og gerne på et jordnært niveau: en god teori er en teori, der bidrager til en bedre opgaveløsning, hvad enten det gælder private eller offentlige virksomheder. Gennem årene har Michael været projektleder af forløb for alt fra direktørgrupper til store mellemledergrupper.

Som chefkonsulent er Michael specielt optaget af samspillet mellem kommunikation og organisationsudvikling på et strategisk niveau. Michael trækker på sin mangeårige konsulenterfaring og sin baggrund som journalist, når han sætter fokus på vigtigheden af planlagt og tilrettelagt kommunikation for ledere, projektledere og organisationer som helhed. Man kan høre Michael vedholdende hævde, at kommunikation - i den sidste ende - er lederens væsentligste kompetence.

Michael er desuden optaget af, hvordan vi kan navigere med strategiske planer i en foranderlig verden, hvor eksterne og interne omstændigheder konstant ændres. Planer skal laves, men vi skal være dygtige til at ændre dem, når omstændighederne kræver det.

Når Michael ikke er konsulent, kan man se ham på stier og landeveje med løbesko på eller på fodboldbanen, hvor Michael hævder, at han både som konsulent og som fodboldspiller er midtbanemanden, der både er med fremme og med tilbage.

Michael_Bo.jpg

Chefkonsulent

Cand. scient. pol og journalist

Tlf. 8626 1366 
mbn@u-k.dk

btn_liprofile_blue_80x15.png