I spidsen for storgrupper

Udviklingskonsulent Manon De Jongh er ved at lægge sidste hånd på sin Ph.d. i organisationspsykologi, som omhandler påvirkningen af gruppedynamik og procesledelse i demokratiske processer med store borgergrupper.  

Phd.-afhandling om Storgruppedynamik og procesledelse i ’Borgerforum Valgsystem’ undersøger for første gang i verdenshistorien, hvad der sker, når en storgruppe over længere tid skal arbejde med en sag af national betydning. Projektets fund peger på en dybere forståelse af dynamik i grupper med stor diversitet og nye måder at designe og facilitere demokratiske storgruppeprocesser.

Hvad sker der, når 140 vidt forskellige borgere skal løse en fælles opgave? Hvad er det for nogle dynamikker, der opstår mellem deltagerne samt mellem deltagerne og procesfacilitatorerne undervejs? Og, nok så vigtigt: hvordan kan vi som konsulenter og ledere skabe produktive rammer for involverende processer med mange deltagere?    

Ph.d.'en laves i samarbejde med Universiteit Utrecht, Holland, Fakultetet for Ledelse og Organisationsvidenskab, Holland.

Læs mere