Kom foran med ledelsesteam

Danske virksomheder gemmer på et stort potentiale for at gøre velfungerende ledelsesteam til en konkurrencefordel i den internationale kamp om ordrer, produktivitet og innovation.

Internationale studier viser, at vi i Danmark har høj tillid, stort engagement og gode samarbejdsrelationer i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det giver os et optimalt grundlag for at indtage førerpositionen, når det kommer til ledelsesmæssigt samarbejde på tværs af organisationen. Men hvis vi skal udnytte det forspring, skal vi anerkende udvikling af ledelsesteam som en forretningsstrategisk disciplin på linje med salg, effektivisering og finansiering.

Bryd vanen

Chefkonsulent i Udviklingskonsulenterne A/S, Anders Trillingsgaard, følger i sin ErhvervsPhD otte forskellige ledelsesteam for at undersøge, hvad der kendetegner det velfungerende team. Én konklusion er, at vi skal tage konsekvensen af, at ledelsesteam ofte udvikler sig i korte, fokuserede episoder, hvor teamet bryder sine vaner for samarbejde. Det lyder banalt, men det indebærer, at teamet ikke er kompetent til at løse alle opgaver fra dag ét.

Ledelse er en arbejdsform

Den stigende globalisering og stadigt mere komplekse organisationer stiller krav til virksomhedsledere. Krav, de ikke kan håndtere alene gennem traditionelt ledelseshierarki. Derfor har mange virksomheder indført teambaseret ledelse som en organiseringsform. Men PhD’en viser, at selv team med erfarne ledere må opbygge relationer, disciplinerede samarbejdsformer og en række fælles forståelser, før de kan varetage mere komplekse og kontroversielle ledelsesopgaver. Derfor skal ledelsesteam ikke være en organisationsform, men en arbejdsform, der supplerer det traditionelle hierarki. 

Episoderne følger bestemt mønster

En anden konklusion i PhD’en er, at udviklingsepisoderne i de danske ledelsesteam følger et bestemt mønster, der forløber i fire faser:

  • 1. fase: Teamet etablerer en måde at holde møder, hvor der er velforberede teamopgaver, tid til at eksperimentere og anerkendelse af modige brud på teamets vaner.
  • 2. fase: et medlem mander sig op til at gøre noget markant nyt. Det øger spændingen i teamet og tvinger det ud i en forhandling af udviklingsretninger.
  • 3. fase: teamet finder en fælles løsning efter at have undersøgt forskellige alternativer.
  • 4. fase: medlemmerne reparerer forholdet til hinanden og den fælles forventning til succes. Det er ikke ineffektiv hygge, men forudsætning for det videre samarbejde.

Udvikling med kontant belønning

Anders Trillingsgaards ErhvervsPhD angiver, hvordan organisationer skaber effektive rammer for ledelsesteamets udvikling. Med en overkommelig investering af tid og penge kan teamet gennemføre de fire faser igen og igen, mens teammedlemmerne arbejder med deres sædvanlige opgaver. PhD’en underbygger, at denne arbejdsform sætter teamet i stand til at udvikle:

  • det enkelte medlems personlige bidrag
  • teamets samarbejdsteknikker
  • medlemmernes indbyrdes relationer og
  • teamets fælles mentale modeller

Udbyttet herfra øger energien samt fællesskabsfølelsen i teamet og er forbundet med målbare resultater på produktivitet, fastholdelse, sygefravær, medarbejdertilfredshed og innovation. 

Det tilbyder Udviklingskonsulenterne

Hos Udviklingskonsulenterne kan vi tilpasse specifikke forløb til jer, eller I kan lade jer inspirere af de fire gode bud på udviklingsprogrammer for ledelsesteam:

  • Klar Start er et forløb for den nye gruppe, der skal i gang med teamudvikling.
  • Boost-seminar er for den velfungerede ledelsesgruppe, som gerne vil have et ekstra løft, der, hvor de er.
  • LEAP (Leadership Alignment Program) er et målrettet udviklingsprogram for ledelsesgrupper med stort ansvar, der ønsker et længere, sammenhængende program, hvor både teamet og den enkelte leder får personlig træning og værktøjer til at løfte ledelsesarbejdet markant.
  • Strategisk teamsupport er målrettet konsulentbistand til team med særdeles akutte, tværgående og strategisk afgørende opgaver. Med supporten hjælper vi teamet med at bygge accelereret udvikling, dataindsamling, problemknusning, sparring og feedback på internationalt niveau ind i deres stramme tidsplan – uden ekstra temadage eller seminarer.

forside_brochure.png

Læs mere i ledelsesteam 2.0

PDF_icon.gif Dansk

PDF_icon.gif Engelsk