Sådan fik vi styr på vores fælles mål

Det tværgående ledelsesteam i Børn & Unge, Viborg Kommune havde behov for at få rystet posen for at skabe fælles udgangspunkt, målsætninger og viden om, hvad hvert teammedlem bidrager med. Og det lykkedes med et todages-seminar faciliteret af Udviklingskonsulenterne A/S.

 

Det er en særlig udfordring, når i alt 12 afdelingsledere, afdelingschefer og en direktør skal samarbejde om at løfte kommunens samlede tilbud til de 0-18-årige. Hvordan får teamet samarbejdet til at fungere på tværs af de tre niveauer? Hvad er de mål, teamet kun kan løse i fællesskab? Og hvordan kan teamet få hvert medlems særlige kompetencer og ansvarsområder til at spille sammen? Det var oplægget, da Viborg Kommunes ledelsesteam tog til seminar med Udviklingskonsulenterne A/S i april.

 

Redskaber til fælles mål

– Jeg må sige, jeg oplevede seminaret med Udviklingskonsulenterne som meget velstruktureret. Vi gik frem efter en fast metodik, som sikrede, at vi sammen fik skabt de fælles redskaber, der skal til for at nå vores mål i teamet, siger Hans Henrik Gaardsøe, direktør for B&U i Viborg Kommune og tilføjer:

– Vi havde behov for at få rystet posen og begynde på en frisk. Konsulenterne involverede sig virkelig i, hvem vi er, og hvad vi har brug for. De kom ikke bare ind fra højre og stangede standard-løsninger ud.

 

Effektiv mødekultur og bedre involvering

Efter seminaret har Hans Henrik Gaardsøe ikke svært ved at sætte ord på udbyttet for teamet, som eksempelvis har udmøntet sig i en mere effektiv mødestruktur og en bedre involvering af teammedlemmer.

– Man må vel ikke sige, at det var perfekt, vel? Men seminaret levede i hvert fald op til vores forventninger. Og de var høje. Det er bestemt ikke sidste gang, vi benytter os af Udviklingskonsulenternes kompetencer – jeg kan ikke forestille mig en bedre proces. Alle udstrålede tillid til, at vi kunne få brugbare resultater med derfra, og det var præcis, hvad vi fik, siger han.

Indholdet i seminaret

  • Hvordan skabes et fælles udgangspunkt i ledelsen og ejerskab i organisationen? Hvad er den fælles opgave?
  • Hvordan får vi etableret fælles kurs, der skaber tilstrækkelig sammenhængskraft på tværs af de mange forskellige perspektiver i ledergruppen?
  • Hvordan skaber vi den nødvendige commitment om den fælles kurs, vi har sat os?
  • Hvordan får vi bedst muligt udnyttet de forskellige kompetencer og ressourcer i ledergruppen?

Kundecase_Viborg_Kommune_lille.png